Sådan bruger du mindre på takeaway uden at holde op med at bestille
At stoppe helt med at bestille holder sjældent mere end en uge. Det, der virker, er at kende det rigtige tal, forstå hvor hver ordre vokser ud over selve retten og ændre på, hvor tit du bestiller, før du skifter restaurant. Denne guide viser regnestykket og de ændringer, der kan ses på kontoen sidst på måneden.
Start med tallet, ikke med dårlig samvittighed
Næsten ingen ved, hvad de bruger på takeaway. Fornemmelsen er gerne "en ordre hist og her", og så kommer kortudtoget og siger noget andet. Før du ændrer noget, så lav regnestykket for sidste måned: åbn historikken i leveringsappen, læg totalerne sammen (med gebyrer, ikke kun prisen på retten), og skriv ned, hvor mange ordrer det blev til.
Har du ikke lyst til at åbne historikken lige nu, kan du skyde på det. Hvor mange gange om ugen bestiller du i gennemsnit? Hvad koster en typisk ordre med gebyrer? Gang de to tal med hinanden og derefter med 4,33, som er det gennemsnitlige antal uger på en måned. Den, der bestiller tre gange om ugen for 200 kr, bruger omkring 2 600 kr om måneden og over 31 000 kr om året. Sparometer laver regnestykket for dig med dine egne tal.
Vi har ikke et pålideligt tal for, hvad en dansk takeaway-ordre koster i gennemsnit, og vi finder ikke på et. Det betyder mindre, end man tror. Pointen er ikke at ligge over eller under et landsgennemsnit, men at kende dit eget tal, for det er det, du skal skrue på.
Hvor ordren vokser, uden at du opdager det
Retten, der fik dig til at åbne appen, er næsten aldrig det, der koster mest. Det, der koster, er alt det, der havner i kurven bagefter. Sodavanden på dåse, som tit koster langt mere end i supermarkedet. Pommes fritesene "til". Desserten, der bliver foreslået ved kassen. Den ekstra ting, du lagde i kurven bare for at nå op over minimumsordren og slippe for et gebyr.
Regn også det med, der ikke er mad: leveringsgebyret, der ændrer sig med afstanden og tidspunktet, og det servicegebyr, mange apps lægger oven i. Desuden er det almindeligt, at den samme ret koster mere i appen end ved disken, fordi restauranten tit lægger en del af platformens kommission over på prisen. Artiklen om leveringsgebyr og servicegebyr gennemgår dem hver for sig.
En nyttig øvelse: kig på totalen i dine næste tre ordrer, og spørg dig selv, hvor meget af den der var den ret, du havde lyst til. Kostede retten 119 kr, og blev totalen 189 kr, er de 70 kroner i forskel det letteste sted at spare, og du kommer ikke engang til at savne de fleste af dem.
Skru på hvor tit, før du skruer på hvor
Den typiske reaktion er at skifte til en billigere restaurant. Det giver ikke meget: du sparer måske 30 kr pr. ordre, føler, at du spiser dårligere, og er tilbage på det gamle sted efter to uger. At droppe en hel ordre om ugen giver langt mere. Den, der bestiller tre gange om ugen for 200 kr og går ned til to, sparer omkring 870 kr om måneden uden at ændre på, hvad der kommer på tallerkenen.
Måden at gøre det på uden at lide er at vælge dagene. "Jeg bestiller fredag og søndag" er en regel, hovedet kan acceptere; "jeg skal bestille mindre" er slet ingen regel, bare en hensigt. Når dagene ligger fast, bliver ordren noget, man glæder sig til, og ikke en beslutning taget klokken ni om aftenen, sulten og træt, som er præcis der, vi træffer de dårligste beslutninger.
Vil du videre, så sæt et månedligt budget og følg det. Guiden om et budget til takeaway viser, hvordan du gør månedens tal til en ugegrænse, der er til at holde.
Tre regler, der virker, netop fordi de er kedelige
Beslut dig, før du er sulten. Vælg, hvad du skal bestille, ved frokosttid og ikke når aftensmaden allerede er forsinket. Sulten fordobler man kurven. Mæt bestiller man retten og lukker appen.
Lad kurven vente i ti minutter. Sæt ordren sammen, gå ud af appen, og kom tilbage senere. Tit forsvinder den ekstra ting ved andet blik, og nogle gange forsvinder hele ordren, fordi lysten handlede om noget andet.
Bestil til to måltider. En stor pizza eller en ordentlig portion kan blive til morgendagens madpakke. Prisen pr. måltid falder mærkbart, og leveringsgebyret betales kun én gang.
Når lysten handler om at bestille, ikke om maden
Læg mærke til én ting: mange nyder ritualet mere end selve retten. At vælge restaurant, fylde kurven og følge buddet på kortet. Nogle gange er sulten ikke engang særlig stor. Det, man har lyst til, er ritualet.
Det er til den lyst, SemFood findes. Det er en leveringssimulator: menukort, kurv, kasse og bud på kortet, alt sammen som i en rigtig app, men intet bliver trukket, og intet bliver leveret, og appen siger det før hver ordre. Den erstatter ikke mad, og den foregiver ikke at løse din økonomi alene. Den er en måde at få ritualet på, uden at det bliver til en regning.
Start med at taste dine tal ind i Sparometer og se, hvad takeaway koster om måneden og om året. Har du bagefter lyst til ritualet uden regningen, kan du læse, hvordan SemFood virker, eller sammenligne abonnementerne.
Hvor meget er normalt at bruge på takeaway om måneden?
Der findes ikke et rigtigt beløb. Det afhænger af indkomsten og af, hvor mange måltider takeaway erstatter. Regn dit eget ud: tre ordrer om ugen for 200 kr bliver omkring 2 600 kr om måneden.
Hvad sparer mest: at bestille sjældnere eller billigere?
Som regel at bestille sjældnere. At droppe én ordre for 200 kr om ugen sparer omkring 870 kr om måneden, mere end at skifte restaurant for at spare 30 kr pr. ordre.
Kan det betale sig at lægge noget ekstra i kurven for at nå minimumsordren?
Kun hvis det er noget, du ville spise alligevel. Kommer det kun med for at undgå et lille gebyr, betaler du som regel mere, end gebyret ville have kostet.
Hjælper SemFood mig med at bruge mindre?
SemFood simulerer hele ordren uden at trække eller levere noget. For den, der holder mere af ritualet end af maden, kan det være en måde at få den del på uden at bruge penge. Det er hverken en behandling eller et økonomiværktøj.